Hoppekåring 

Vi afholder hoppekåring for 3-5 års hopper d. 14.juni, med udtagelse til Elitehoppeskuet i Tyskland.  
Der afholdes 3 hoppekåringer for hopper i alle aldre samt følskuer d. 20 juni, 6 august, med udtagelse til følchampionat i Tyskland.
Og der afholdes også en sidste Hoppekåring og følskue i  medio september. 

 

Ved alle kåringer og følskuer vil der ikke være en oprangering. Der vil blive udnævnt en fløj, som få tildelt roset og gave.


Der vil igen i år også være mulighed for at få sine føl registreret i Pferdestammbuch SH, ved en hjemme besigtigelse. De tyske dommere vil lave en registrerings tur i nov./dec., hvor der vil blive lavet opsamlings pladser. Denne service vil have en merpris på €100 pr. plads. Det er kun muligt at få registreret føl på denne måde, hvis forældre er tysk kåret.

Ved disse registrerings opsamlinger vil føllet ikke blive bedømt og få karakterer og vil således ikke have mulighed for at få tildelt følpræmie. Det er kun mulig at benytte sig af denne mulighed, hvis hoppen er Tysk kåret!

 

Vi tilråder at unge hopper, 3-5 års, kåres inden de foler, så de ikke stilles til kåring med føl ved side, da hoppen viser sig bedre uden føl ved siden. Det kun er de 3-5 års, som har mulighed for blive udtaget til Elitehoppeskuet.

Ved alle vores kåringer og følskue er det en kåringskommission fra Tyskland, der kommer og bedømmer hopper og føl.

Alle pony racer og heste kan tilmeldes til kåring.


HUSK det kun er til  juni kåringerne at udtagelse til Elitehoppeskuet finder sted. Og kun til  juni og august følskuerne, at udtagelse til Følchampionat finder sted.







Fremvisning og kåring af et dyr på de danske kåringspladser, kræver at ejeren er
medlem af Pferdestammbuch SH i Tyskland og Pferdestammbuch Danmark, senest
på tilmeldings tidspunktet.

Derfor skal man være medlem i både den Tyske forening (Pferdestammbuch SH) og den Danske forening (Pferdestammbuch Danmark):

Det Tyske forbund, er det stambogsførende forbund og derfor SKAL man være medlem, for at kunne få Kåret hopper/hingste og reg. føl.

Det Danske forbund sørger for at Kåringer, Rideprøve og Følskue, kan ske på dansk jord.

Så hvis du vælger at køre til Tyskland for at deltage i Kåringer, Rideprøve og Følskue, behøver du i princippet ikke at være medlem i Pferdestammbuch Danmark, men du SKAL være medlem hvis du deltager i Danmark.


Har du spørgsmål til Hoppekåring er du velkommen til at kontakt os på info@pferdestammbuch.dk








Måling, identitetskontrol og hestepas

Måling foregår i katalognummerorden, racegruppevis. Alle hopper skal møde til måling, Bliver din hoppe kåret, beholder Pferdestammbuch SH/HH passet. Passet sendes retur til ejer, så snart kåringsresultatet er indtastet og kåringslabel er sat i passet.

 

Fast Bund

Hoppen mønstres i skridt op til dommerne og stilles op med siden til dommerne. Når dommerne giver besked på at vise skridt, skridtes ca. 10 meter væk – vender rundt og skridtes tilbage til dommerne og stilles op. Når dommerne siger ”tak” skridtes ud.

 

Mønstring i hal/bane

Der stilles op foran dommerne – når dommerne siger ”værsgo” mønstres hoppen 1,5 omgang i trav – når dommerne har sagt ”tak” skal hoppen vises løs. Tøjler med en form for karabiner er absolut en fordel. Hoppen skal vises både højre og venstre om i trav og galop. Når dommerne siger ”tak”, indfanges hoppen og der mønstres i skridt ud af hallen.

 

Udnævnelse af kårede hopper

Når alle hopper har været fremvist i hallen/på banen, så er det tid til at se alle hopper igen på en stor skridtring. Det er først her dommerne bedømmer hoppens skridt og giver karakter for denne. Det er derfor vigtigt at vise at hoppen kan skridte godt og energisk frem, med godt afstand til de andre. Herefter stilles de op på en række, og der gives en kort karakteristik af hvert enkelt hoppe. Fløjen for hver race bliver herefter udnævnt. Det kræver en minimumskarakter på 7 for at blive udnævnt fløj.


Hopper føres i trense på kåringspladsen, med synligt nummer påført. Man skal selv medbringe trensenummer.

Hestene udstilles uden bandager, gamacher eller andet på benene.



EVALUERING AF HOPPER                                                                              VURDERINGSKRITERIER

 

Der gives følgende karakterer:                                                                 1. Type (race- og kønspræg)

10 = fremragende                                                                                        2. Krop

9 = meget god                                                                                             3. Bevægelsernes korrekthed

8 = god                                                                                                          4. Skridt

7 = ret god                                                                                                    5. Trav

6 = tilfredsstillende                                                                                     6. Galop

5 = tilstrækkelig                                                                                           7. Samlet indtryk

4 = utilstrækkelig                                                                                     

3 = temmelig dårlig

2 = dårlig

1 = meget dårlig

0 = ikke vist

 

Der gives kun hele karakter. 


3-års og ældre hopper kan kåres eller indskrives/optages i Stambogen. Minimumsgennemsnittet for kåring og optagelse i Hoppebog 1 - er 51 point. I forbindelse med indskrivning/optagelse i Stambogen skal 3-årige og ældre hopper vurderes og kåres.

De 3-5 årige hopper (for islandske heste er det 3-7 år), som er kvalificeret til Stambog 1 og som til kåring i juni måned opnår min. 52 points (for islandske heste gælder der basisprøven på min. 7,8 og mere) opnår automatisk adgang til Elitehoppeskuet i Tyskland i juli, hvor Stats- og Forbundspræmieringen foregår.

For at opnå titlen Statspræmiehoppe skal hoppen aflægge en godkendt hoppe-rideprøve, senest inden udgang af 5. leveår.


2-års unghopper kan fremstillet på hoppekåring i juni måned.

Det er muligt for de hopper, som afstamningsmæssigt er berettiget til hovedafsnittet, at fremstille dem til kåring og opnå præmiering.  Opnår hoppen udmærkelsen bliver dette indskrevet i hoppens pas.






Gældende for alle hopper, som optages i Stambogen kræver Pferdestammbuch en DNA eller blodprøve kontrol af afstamningen. Forud for en registrering af afkom, skal der foreligge en kontrol af afstamningen, hvis såfremt der opstår tvivl om afstamningens rigtighed.

    Reitpony-tysksportspony-hoppekåring

    Kåring af hopper

    Fremvisningsprocedure for hopper


    Reitpony-tysksportspony-hoppekåring

    Identitetssikring igennem afstamningskontrol

    Reitpony-tysksportspony-hoppekåring